Vestamager Gymnastik får støtte til indkøb af ny nedspringsmåtte

Vestamager Gymnastik har fået 20.846 kr i støtte fra DIF og DGI's foreningspulje. Med bevillingen kan vi se frem til at komme i gang med at indkøbe en ny elite nedspringsmåtte, der særligt vil komme forenings ældste gymnaster til gavn, så foreningen bliver ved med at kunne tilbyde relevant undervisning for børnene i takt med at de bliver ældre.

Understøtter forenings udvikling 

Vestamager Gymnastik har gennem de sidste 8 år udviklet sig fra at være en lille forening med 3 hold til i den netop overståede sæson at have haft 12 hold og 3 summer camps.  Det betyder også at vi har brug for lidt andre redskaber end hidtil, både fordi børnene bliver mere og mere øvede, men også fordi de bliver fysisk større. Derfor er vi glade for at have fået bevilliget tilskud til indkøb af en elite nedspringsmåtte med støddæmpende overdel der giver et godt fundament for gymnasternes sikkerhed i deres landing.

Støtter foreningsidrætten med 44 mio. kr. årligt

Vestamager Gymnastik har modtaget bevillingen på 20.846 kr. fra DIF og DGI's foreningspulje, der årligt uddeler ca. 44 mio. kr. til projekter i idrætsforeninger. DIF og DGI's foreningspulje kan støtte lokale projekter i idrætsforeninger, f.eks. til medlemsrekruttering, udvikling af nye aktiviteter eller løft af trænerkompetencer. Puljen kan søges om op til 300.000 kr., men langt størstedelen af puljens bevillinger ligger mellem 10.000 og 30.000 kr.

Venlig hilsen

Bestyrelsen

Vestamager gymnastikforening for børn | Pigernes gymnastiksal - Skelgårdsskolen - 2770 Kastrup | vagymnastik@gmail.com | cvr nr. 35297324 en løsning fra Klubmodul