Spring & Rytme 9-15 år 

NB! Dette hold vil blive delt i to - et for de mindre øvede kl. 18-19, og et for øvede der træner kl. 19-20.15. I ved altså først efter sæsonstart hvilket tidspunkt I skal træne. Dette for at alle får mest mulig træning der passer til eget niveau - og dermed også mest sjov ud af timerne. Tilbagevendende gymnaster må meget gerne opdatere profil med billede, så kan trænerne allerede før start begynde at kigge på holdene.  

Spring & Rytme (dog med mest fokus på spring) er for både piger og drenge på 9 år og derover. 

Har du lyst til at prøve kræfter med gymnastik på et hold, hvor der både er plads til sjov og udvikling, så tilmeld dig Spring & Rytme.

Her vil vi primært arbejde med at lære at lave vejrmøller med strakte ben, araberspring samt at stå på hænder. Vi vil også prøve kræfter med overslag, kraftspring og flik-flak. Vi vil derudover lave en masse sjove og lærerige lege, som hjælper børnene til at udfolde sig både motorisk og styrkemæssigt.
 
Spring & Rytme foregår i pigernes gymnastiksal uden forældre på tilskuerrækkerne.
Vi vil slutte sæsonen af med at lave opvisning, hvor vi vil vise, hvad vi har lært. Opvisningen vil både bestå af spring og små rytmeserier.

Alle er velkomne og bliver som nævnt ovenfor delt i to hold alt efter om man er lidt ( eller slet ikke) øvet -  eller mere øvet.  Vi glæder os til at se dig.

 
Vestamager gymnastikforening for børn | Pigernes gymnastiksal - Skelgårdsskolen - 2770 Kastrup | vagymnastik@gmail.com | cvr nr. 35297324 en løsning fra Klubmodul