Gymnastik

Info

Gymnastik for 4-årige

På holdet for 4 årige gælder det først og fremmest om at barnet lærer sin krop bedre at kende. I førskole alderen danner barnet mange motoriske evner, der er vigtige for deres videre udvikling og indlæring. Og hvorfor ikke lege samtidig med man hygger sig og har det sjovt.

For mange børn er det første gang de går til noget, og derfor arbejder vi med børnene med basale øvelser såsom kolbøtter, forskellige typer balance øvelser, hop og leg på måtte og madras og enkelte sanglege.

De øver sig på at være på egen hånd uden mor og far og lærer at stå i kø, vente på sin tur og tage hensyn til alle de andre på holdet.

Alt sammen mens vi hører god musik og hygger os med hinanden.


Gymnastik for 5-årige
Vores hold for 5-årige er en naturlig udvikling af holdet før. Der er fokus på bevægelse og motorik og det gælder stadig om at lære sin krop at kende. Vi bruger redskaberne til at lære nye ting, og udover de basale motoriske ting bliver børnene introduceret til fx armgang, reb, ringe, hest og buk og springbræt bliver taget frem i løbet af sæsonen i takt med at børnene bliver dygtigere.


Gymnastik for 6- årige
Holdet for de 6 årige er både for begyndere og let øvede. Nogle har typisk gået på hold 1 og kender nu de basale øvelser. Vi arbejder videre med både styrke og balance ved fx at gå i gang med vejrmøller, stå på hovedet, stå på hænder. Og derudover kommer der lidt flere øvelser med redskaber såsom spring på hest, buk, trampolin og airtrack.

Vi øver også koordinering og kan godt finde på at lave en lille rytmisk gymnastik serie og bruge nogle af de ting børnene mestrer i løbet af sæsonen.


Gymnastik for 7-8 årige
Vores hold for de lidt større børn er både for de øvede, men også for dem der gerne vil prøve kræfter med gymnastikken og har den alder. Vi forsøger selvfølgelig at niveau undervise, og alle øvelserne kan tages i eget tempo. Der er intet pres.

På dette hold kommer der mere fart på. Der kommer stor fokus på styrketræning i forskellige former, og vi prøver at lege det ind i børnene. Vi kravler i ribber, svinger os, og hopper på og over alt lige fra hest til airtrack og trampolin. Her på holdet springer vi og laver saltomortaler og hopper på trampolin over forhindringer. Alt sammen ændres i højde osv. efter barnets niveau.


Gymnastik for 9-14 årige

På vores største hold har mange af børnene gået til gymnastik før, men der er også plads til nye børn. I den alder kender børnene sin krop og har nemmere ved at følge med selvom de ikke har gået før. Der er stor fokus på styrketræning og spring på dette hold. De laver armbøjninger, mavebøjninger, men leger også styrken ind ved øvelser så som at man fx er to og to sammen og en hænger i ribben med en bold imellem benene og så løber den anden ned i den anden ende og tilbage og så skifter de.

Airtrack er en fast del af timerne også og bruges til mange forskellige øvelser og spring.

Alle vores gymnastikhold ovenfor foregår uden forældre i salen. 

Klik venligst her for at læse hele beskrivelsen
Vestamager gymnastikforening for børn | Pigernes gymnastiksal - Skelgårdsskolen - 2770 Kastrup | vagymnastik@gmail.com | cvr nr. 35297324 en løsning fra Klubmodul