Klubmodul henter siden
Spring & Rytme
Spring og Rytme 9 - 16 årige | SB2
Vejledning
1. Er det første gang du tilmelder dig? Så skal du oprette en profil her  
2. Ellers skal du logge ind for at tilmelde dig.
Info
Spring & Rytme (med mest fokus på spring) er for piger og drenge fra 7 år og op efter.

Du behøver ikke kunne en masse spring i forvejen, men du skal have lyst til at lave en masse gymnastik. Vi kommer til at arbejde med grundspring som vejrmøller og araberspring, overslag, kraftspring, flikflak og forlæns salto samt forøvelser til andre spring. Der bliver udfordringer til alle uanset niveau.

Gennem sæsonen vil vi også øve os på nogle små rytmeserier, hvor vi lærer at bruge kroppen på en anderledes måde, end når vi springer.

Vi vil slutte sæsonen af med at lave opvisning, hvor vi vil vise, hvad vi har lært. Opvisningen vil både bestå af spring og små rytmeserier.
Læs mere

Spring & Rytme er for drenge og piger fra 9-16 år (årgang 2016- 2009)

Spring & Rytme er for børn, der gerne vil i gang med, eller udvikle deres kunnen indenfor springgymnastik og rytmeserier.  

NB! Dette hold vil blive delt i to - et hold for nybegynder/let øvede fra kl. 18-19, og et hold for øvede fra kl. 19-20.15. 

Det betyder, at du først ved hvilket hold du skal træne på,  når holdende er blevet fordelt efter I har haft den første fællestræning. Fordeling af hold sker ud fra hensyn til, at det skal være muligt at tilrettelægge træningen, så den er sjov for alle, i forhold til modenhed og niveau.

Vi vil meget gerne bede om, at I opdaterer profil med billede, da det vil være en stor hjælp for trænerne når de skal fordele børnene ud på hold. 

Tilmelder du dig efter sæsonstart skal du deltage på holdet kl. 18. Vurderer vi, at du skal på Spring & Rytme for øvede, sørger vi for at give besked så hurtigt som muligt. 

Startdato
25.08.2025
Slutdato
22.03.2026
Pris
850,00 kr.

Vestamager gymnastikforening for børn | Pigernes gymnastiksal - Skelgårdsskolen - 2770 Kastrup | vagymnastik@gmail.com | cvr nr. 35297324 en løsning fra Klubmodul